Brussels: summer leftovers (FR, DK and EN)

FR

J'aime ma ville, mais elle n'est pas toujours au rendez-vous!

Capitale de la BD

des Institutions européennes et du lobbyisme

de la contradiction et des contrastes

du compromis linguistique

Touriste dans ma propre ville

À la redécouverte d'un temps vécu

Revoir des lieux que je n'ai jamais connus

La bruxellisation, c'est subsituer le laid au beau

La façadisation, c'est mettre n'importe quoi derrière un mur

Cet été au musée de la ville, on expose les oeuvres du grand fotographe hollandais Cas Oorthuys, qui a su capter Bruxelles de l'après-guerre avec ses témoignages uniques auprès des gens qui ont vécu cette époque...

Je me retrouve.

Hier le tram m'a emmené loin, vers les paysages désolants de mon enfance.

Ils sont restés inaccessibles, comme le temps révolu d'une vie différente.

Et la pluie qui n'arrêtait pas de tomber, comme pour accentuer ma fragilité...

Et les Bougnoules qui n'arrêtaient pas de gesticuler, comme pour étouffer le silence qui les rôde

Et les femmes qui n'arrêtaient pas de clafouiller et de papoter, comme pour se vider...

Matongé, ambiance très africaine.

Je m'installe à la terasse du restaurant Cap Africain, dans une ruelle piétonnière coincée entre la Chaussée de Wavre et la Place St.Boniface.

Je savoure un potage au bananes, mais c'est plein d'autres spécialités togolaises, sénégalaises et guinéennes.

DK

Dette er verdens navle, min verden, om ikke andres.

Efter to måneder i Bruxelles var Euro 2012 udspillet, Rio +20 forbi, DK formandskab af EU er afviklet... Hvad skulle der nu ske med den vestlige verden og den europæiske selvforståelse?

På umulig udflugt til mit barndomskvarter i del nordlige del af hovedstaden, det flamske Neder over Heembeek og i mindre grad Laeken. Selv den offentlige transport nægter at tage ud hvor kraverne vender, og jeg mærker en triste kulturel stagnation, som har præget min barndom uden dog at farve mine minder. Det står i skærende kontrast til det sydlige og meget francofone St Gilles og Ixelles, og hvor jeg ofte boltrer mig i disse dage.

Jeg bliver euforisk når toget kører ind på den super moderne Station du Luxembourg. At vandre frit ned ad EU parlamentets fantastiske agora-esplanade, et magtens centrum, som arkitektonisk er omgivet af luft, rum og fri bevægelighed... Ingen korridorer umiddelbart i syne, det hele er tilgængeligt og uigennemsigtigt på én gang...

Marolles er på mange måder et kvarter, som er overladt til egen skæbne. Havde det ikke været for det sørgelige ved hændelsen, så var der noget underholdende og forkloristisk ved det par jeg så løbe ned ad gaden og råbe: ”Au voleur! Au voleur!...” Minder fra min barndoms tegneserie

Idyllisk sommermorgen på stationen i Rhode Saint Genèse.

Indiske og japanske turister virker begejstret på vej til en dag fyldt med oplevelser...

Hvordan har deres landsmænd mon det derhjemme?

EN

Brussels is a multicultural, cosmopolitan and contradictory bastard

Full of dreams and fantasies popping up through a concrete reality, just like myself

full of unserious making fun of oneself, and mea culpa

Here my journey begins!

My native city welcomes me home!

But I still don't understand

why statues of Don Quijote, Bolívar and Bartok among others, are to be found in squares.

Is it a mysterious heritage or an arbitrary political choice?

I learned that the Leo Belgicus which is frequently seen engraved, signifies the reunion of the Flemish provinces under the reign of Charles Quint, because it had the form of a lion on the map.

Marché du midi is an explosion of colours, scents and yells, mixing the best and worst of two

world, Marocco and Belgium. The perfect place for a midday snack on a sunday, a pancake with marinated vegetables, cheese and honey, and a cup of mint tea.

Bruxelas... desta vez em termos lusófonos..

Junho 

PT / BR

Portugueses ou brasileiros sentados em terracos de bares, estaminés, bodegas ou restaurantes, estabelecimentos com nomes que soam lusófonos, sobretudo no bairro de Saint Gilles e em torna da Place Flagey. Manifestam-se e a sua cultura inequivocadamente.

Dissem que sao muitos oriundos do Planalto Central. Uns vieram e chamaram a outros. Os portugueses trabalhavam tipicamente em obras, e ao longo dos anos foram pondo dinheiro de lado até se poderem lancar o próprio negócio, eles também como empreiteiros. Passaram a contratar brasileiros, pela afinidade linguistica, e estes vieram de longe. O sentido é inverso, da ex-colônia pra ex-metrópole, mas a exploracao deve ter sido a mesma - a história se repete.

Muitos que cruzei nas esquinas das minhas andancas me pareceram perdidos aqui, 'des-sulizados', ou simplesmente padecendo deste mau tao brasileiro: a dôr de ter sido arrancado do terroir, como que esperando que as suas vidas possam reaver sentido, quando um dia, enriquecidos, poderao voltar à terra amada...de uma certa forma um 'sebastianismo' interiorizado e invertido...

O EURO 2012 foi a ocasiao de passar por bares portugueses pra sentir o clima e tomar umas Sagres com 'patrícios'. Cada dia eram cores agitadas em multidoes de bandeiras portuguesas, espagnolas ou italianas, de acordo com o calendário dos jogos, pois essas três comunidades sao as mais numerosas na zona sul de Bruxelas.
Estranho é ter esperienciado que portugueses tenham insistido em falar francês comigo, como se nao quisessem me incluir no circulo dos seus, por desconfiar das minhas intencoes, ou por acharem o meu português ruim demais, aquele pra inglês ver e ouvir ;)

Uma das muitas fachadas de lojas brasileiras, sejam cabeleireiras, saloes de beleza,, mercearias e outras...aqui encostada a uma loja de  produtos chineses na Rue Haute...

Julho

Considero ter a sorte de ter crescido numa cidade bem bacana, que evoluiu bastante durante os quase 35 anos que estive fora!

Bruxelas é bela e feia, caprichosa e volúvel, esbanjadora e discreta, carinhosa e cruel...

Por visitas guiadas destinadas a autochtones, a que me juntei pra descobrir os segredos da cidade vistos por seus filhos, e numas de ir desenvolvendo as minhas próprias ideias em termos de atividade turística... revi os pintores flamengos do auge do século 16...gosto particularmente de Le vin de la Saint-Martin, de Bruegel o Velho, quadro em que a festa do vinho é retratada de forma grotesca, numa cena quase alegórica, em que a ebriedade dionisíaca que toma conta dos camponeses os leva a cometer vários pecados capitais, enquanto o senhor feudal os ignora e prefere ajudar a aleijados a cobrir seus corpos desnudos...

Durante essa visita ao Musée royaux des Beaux-Arts de Belgique cheguei a imaginar, por estarem presentes duas senhoras de idade avancada com dificiculdades em se locomover, que cúmulo seria ter de levar um bando de aleijados, mutilados, cegos e mudos pelo museu, criando alvorosso e consternacao... acho que já tinha visto demasiados quadros flamengos...

Outra andanssa organizada foi 'Magritte e os surrealistas', autor do famoso Ceci n'est pas une pipe. Magritte gostava de amalgamar palavras e imagens. Daí a afirmar que isto nao é um cachimbo, quando o homem o pintou no quadro, é certamente uma brincadeira cognitiva e espitemológica. Pois, segundo os nominalistas o universo da textualidade tem justamente a faculdade de se desvencilhar da realidade fenómenal e tangível. Ao afirmar o dogma realista, e por conseguinte extirpar a palavra da sua dinâmica auto-referente, o pintor acaba por corroborar um manifesto anti-nominalista. Mas o que advém entao do surrealismo de que Magritte é tributário? Confusos, pois eu também, apenas me deliciei frivolamente com este exercício de retórica...

Magritte deixou a sua marca em Bruxelas. Além do seu próprio museu, uma das grandes atracoes de Bruxelas, de murais e de ornamentacoes espalhadas pela cidade, aparece aqui o estaminé que costumava frequentar com a toda a turma dos surrealistas, onde eu também pude saborear uma boa cerveja e um excelente BLOEMPANCH,salsicha negra de sangue coagulado de porco...

Agent PD U2/SED 008: Seriously Brusselizing!

Facade i gammel bydel

DA
Samfundsanalyse
Et samfund delt op i klasser - eurokrater og andre borgere, som arbejder sort eller underleverer, og samles i caféer eller barer omkring St Gilles med deres tomme blik rettet mod en imaginær horisont. Eurokraternes evighedsblikke signalerer, at de er hævet over enhver anden dødelig borger i Bruxelles. We're only in it for the prestige, some would say...

Mange gode miljømæssige tiltag og civilsamfunds initiativer til fordel for bæredygtighed. Har tilmeldt mig både Co-voiturage, Big jump og andre sites, hvor man kan blive kontaktet, hvis man vil rundt med andet end offentlig transport. Det gælder også bofællesskaber. Der er mange aktiviteter og muligheder i Bruxelles.

EN
Politics & the police
In the western part of Brussels Sharia4belgium is a strong organisation. A niqab-veiled woman recently hit a policewoman with her head broking the agents nose and teeths. The authorities werer accused of forcing her to undress!!!

The Brussels police has been cracking down on young demonstrators, which unfortunately looks very familiar with the abuse of power perpetrated by the Danish police. Anti-fascists were manifesting against nazis, and eventhough they demonstrated peacefully, a considerable number of youth were arrested in the underground, as a preventive act they say, while the nazis went on with their parade on the street, surrounded by a protective police! The generated outbreaks of protests in the media about the role of the police and the ideology they indirectly endorse by reacting in that way.

I Just spent a weekend in the Turkish neighbourhood, St Josse ten Noode. Brussels has its ghettos, no doubt about that! They call it little Anatolia, with its strange version of masculine culture. You see men all over the place in the streets, in bars, while the women are hidden away...
Downtown, a feeling og penury prevails, groups of people are marginalized, and form a sort of underclass of unqualified workers. That's the result of failed immigration, if you ask me, lack of birth control. and a unwillingness to exercise your civil responsibilities in a secularized and a postmodern westernized society. As they express it French: des communautés cloisonnées.
The authorities are now warning against a lack of schools within 5-10 years in areas with a high percentage of immigrant population.

Cartoons on many walls and corners

DA
Weekend med Marie

Rue du Marché – Quartier Bon Secours: servitricen ryger en joint og glemmer at tage vores ordre. Derefter serverer hun den forkerte øl, en pilsner i stedet for en blonde, men påstår lodret, at den er helt rigtig. Hun ender med at give os flere penge retur, end vi har givet hende mellem hænderne... Elles sont folles, ces belges.

Horta Museum, på Rue Américaine – Quartier de Saint Gilles
.... vores granfinale efter et par dages vandringer på sporet af Art Nouveau'ens gemte skatter i Bruxelles. Magnifique!... og Marie bliver helt salig af at spadsere rundt i den store arkitekts fantastiske bolig... Tidligere den dag har vi nået Europa kvarteret, samt Ixelles og St Gilles.

Place du Jeu de Balle – Quartier des Marolles
... hér indtager vi søndagens brunch ved siden af det legendariske loppemarked, hvor selveste mine forældre og deres venner stod ved egen bod for 40 år siden. Minder om adskillige etniske restauranter, hvor vi allerede dengang plejede at slå vores foldere.

Grand Sablon
... hér får vi på fortovsterrassen den dyreste konditordelikatesse og kaffe i mands minde...og nærmest side om side med selveste Klaus Bondam!....

Gallerie de la Reine – Centre
... hér insisterer en - til at starte med lidt flegmatisk og nedladende, men efterhånden venligere – tjener på at bringe den forkerte ret til Marie i flere omgange... antageligt, fordi han lige er kommet hjem fra en fantastisk ferie i Tunesien. Dépaysement, som de kalder det hernede... med andre ord, man kommer så langt væk, at det kan være svært at vende tilbage...

I Riches Claires kvarteret, flygter vi fra regnen, ind i en café, hvor Euro 2012 kampen mellem Frankrig og Kroatien skal til at starte. Herligt! men ligesom vi skal til at smage endnu en af de gode øl, der fås hernede bliver kampen aflyst pga skybrud i Ukraine! Vi låner e flamsk variant af scrabble i stedet, og boltrer os i morsomme bogstavskombinationer. Marie vinder som sædvanligt, men det sætter hun da også højt.  

Bruxelles', måske endda Belgiens bedste pommes frites får vi på Place Jourdan ved EU-kvarteret, hvor folk står længe i kø for at prøve de mange saucer der serveres til. De er da også både rigtig bløde indeni og sprøde undenpå... konstaterer Marie

Vi køber en paraply, men den bliver væk i løbet af kort tid... vi glemmer den simpelthen i et aller andet gadesving. Paraplyer er uundværlige i en by, hvor det regner 170 dage om året...

Maries store åbenbaring er Kriek... Øl med en fin kalibreret smag af kirsebær... Kanin i Kriek, en af de store specialiteter hernede har vi til gode...

FR
Lobbyisme et foot
Rencontre avec des acharnés du lobbyisme tout azimuts, de l'industrie des peaux et des fourrures, à la défense des intérêts américains sur territoire européen, en passant par une meilleure gestion des déchets.
Présence forte de femmes ambitieuses et vénales qui se mettent bien en avant, qui sait dans l'espoir de décrocher un surf permanent sur l'avant de la scène eurocratique...

Match de foot dans un bar portugais du côté de St Gilles: Plutôt un peu réservés ces gens-là. J'essaye d'entamer en portugais, mais on me répond en francais. Bonne ambiance du côté de la Porte de Hal, avec le Potemkine et un restaurant que je déniche coin rue Jan Voulders, style Art Nouveau.

DA
Tania og Oscar

Har haft besøg af min søster Tania og hendes søn Oscar for et par weekender siden. Den stod har på intensiv tourisme, underholdning for de ikke så små endda og power shopping...!!!
Vi havde en fantastisk dag ved Atomium, hvor vi gav Oscar en ordentlig omgang underholdning, og gik rundt i det kongelige domæne, mens store hober kaniner løb rundt på græsplænenerne...
Vi sluttede af ved vores tidligere hjem på Avenue de l'Araucaria, nr 44, hvor vi boede i mellem 1976 og 1978.

Fin oplevelse på tegnefigurmusææt
http://moof.d2d.be/en/gallery/figuren.htm#i251

Jeg nåede da også en joggingtur med Oscar i de grønne områder omkring Rhode-Saint-Genèse. Vi var lidt trætte, så vi måtte tumle hjem...

@@@@@@@@

Jeg har i hvert fået ladet op til næste fase...

Agent PD U2/SED 008 in Brussels: Digging the City

Friday afternoon Brasserie Verschueren 
- Parvis de St Gilles, just outside the city walls, southeastend



DK
Jeg får prøvet en række belgiske øl, både på fad og flaske...
Har valgt at fokusere på blondes (!) og er stødt på nogle lækre sager - Afligem og Grimbergen blandt andre... på sporet af en bouquet mellem det bitre og det afrundede...



@@@@@@@@@@@

DK
Ellers ved at finde mig selv en rutine... 

Formiddag i Rhode-Saint-Genèse eller Sint-Genesius-Rode, som det ellers også hedder, hvor jeg har alle de faciliteter og arbejdsro jeg behøver

Eftermiddag hos Actiris, belgisk arbejdsformidling, hvor kan jeg har adgang til hele pakken, og kan læse i sidste nye nummer af Trends som inspiration til nye markedsrelevante emner.

I nærheden byens bedste kaffebar, sagen for aficionados som mig selv; en hel række single estates expressos (!!!) til forskellige priser, hvor den indonesiske "King of Luwak" topper med 9 euros koppen

EN
Brussels is really a token of multiculturalism and cosmopolitism, and as they say around here, one of the best kept secrets of Europe. The city has it all, a sort of patchwork of a number of other urban scenarios and landscapes, and when you least expect it, hidden corners filled with soul and history appear out of nothing....    

Amd latest the Brusselicious with a lot of wine tasting around the city, and i came across some good Brazilian wines, that have been invading the markets for the last decade or so. Still they tell, that almost all of it is consumed in Br'z'l, just to tell you the number of fine restaurants and wealthy people in that strange, amazing and startling country...

By the way I'm reading to excellent sociological treaties on Brazil:
Tristes Tropiques by Claude Levi-Strauss
O povo brasileiro by Darcy Ribeiro 

Agent PD U2/SED 008 in Brussels: jazzy

The sun is now really hitting. I badly need some new sandals...!

I've met my third belgian friend ( the 2 first being the RSG trainstation man, and the Kortrijk Eures counsellor ). This one is a mobile and Android expert, a Hungarian gentleman who has generously has initiated me and introduced me to a number of funny and useful apps...There is still a long way for me to go... in this brave new world.

These days Brussels is rolling out a genuine jazz fever and people are invading the streets, as if this were a Brazilian carnival... By the way I've been savouring the Grimbergen and Afligem blondies, preferably as draught ;)

Agent PD U2/SED 008: Travelling around Flandern

Brussels is the heart of Europe, they say...Well, it also strategically central for a few escapades in the local backyards... I've visited a friend, Mano ( we did the Waste=Life project together in Aarhus a few years ago ) and his family in Antwerpen, where I recommend the museum aan de stroom, especially their section on the history of power... ( link previously uploaded on my profile )
Did you know that Antwerpen has an authorized association of cannabis cultivators and smokers, and the police has regular access to the plantation, just to make sure that don't comercialize the production, only for private use???

More recently i went to Oostende, the windy and mundane Belgian seaside... where i recommend the museum of modern art   http://www.pmmk.be/en/ (see picture above) and some fresh fish as well!!!

I also spent some great time in the Wazemmes neighbourhood of Lille in northern France, with its cafés, restaurants, outdoor markets and pervasive immigrant culture, staying at a friend Jean Philippe (we used to study cultural management i Paris more than a decade ago), whose very philosofical and poetical interieur constituted the ideal  'curtain' for unending discussions about the meaning of life...

Agent PD U2/SED 008 in Brussels : Kafkean world

At the mercy of a bureaucratic monster: second chapter

...It is far from funny anymore...Alas, what can you do to stand up to huge systems that swallow you entirely, if you let them get at you... An opaque layer of anachronical rules and procedures, and a almost malicious tendency to opress you appear as an unknowing and uninitiated citizen, just wishing to get on with you life...   

Agent PD U2/SED 008 i Bruxelles: første kapitel - I kløerne på et kafkask uhyre

Dag 1

Foreløbig bor jeg hos nogle venner i en flamsk kommune, RSG, og skal derfor tilmelde mig en flamsk arbejdsformidling. Først skal jeg dog forbi kommunens civilregister. Her kræver de foruden mit pas og mit glatte ansigt (ups, har endnu fået det barberet, pardon!) nogle fotos, en erklæring fra mine værter om, at jeg rent faktisk bor hos dem, og en ny fødselsattest... Jeg er faktisk født i nabokommunen, ser DE, og man kan vel ikke fødes flere gange, kaster jeg lidt frejdigt og uhøjtideligt.... Jeg har attesten fra første gang jeg blev født liggende hjemme ... Næ, næ den skal fornyes... Og hvad det den erklæring vover jeg mig at spørge, hvis jeg bare var havnet på et hotel eller et vandrehjem til at starte med?... Så kunne De slet ikke være tilmeldt som jobsøgende!!! Jeg må bøje mig og afsted på en større administrative tugt.

Dag 2

I nabokommunen U... (wallonsk/francofon) er de uforstående over for flamlændingernes krav, da jeg jo allerede er registeret og ovenikøbet har et ID nr, som er gældende hele livet!

Jeg kan lige se hvordan man hurtigt bliver taget til gidsel for kommuners kulturelle selvhævdelse i dette lands forbitrede splittelse og uforsonlighed !!!

Dag 3

Tilbage til RSG kommunen med alle de fornødne papirer, og jeg glæder mig til snart at komme i gang med der virkelig gælder, altså sælge mig selv til højestbydende på arbejdsmarkedet. A moi, Bruxelles et la Belgique! Men ak... Har de også fremskaffet en attest fra den danske ambassade om erhvervelse af statsborgerskab? …. Pardon, madame, hvad mener De egentlig? Jo, ser De I national registeret figurerer De som portugisisk statsborger, da de forlod Belgien i 78... Nu er De dansker , siger De... Jeg opgav portugisisk statsborgerkab til fordel for det danske... forstår De den ene af mine forældrer er dansk, den anden er portugisisk... Beklager, men vi skal have sådan en attest fra de danske myndigheder... Hør nu frue, jeg er her i første omgang kun i 3 måneder, og som EU borger inden for Schengen er der vel ikke grund til al dette postyr, jeg har jo gyldigt legitimation og papirerne i orden... Jeg er jo hverken illegal, asylansøger eller på flugt, og jeg har mine rettigheder... Hvis jeg bosætter mig, så kan vi jo tage det op igen... Og må jeg spørge hvorfor De ikke sagde det ikke for 2 dage siden, da jeg var her første gang, og hvor De allerede havde fundet mig i systemet og dermed allerede vidste besked...

Jeg ringer til ambassaden, som henviser til indenrigsministeriet / indfødsretskontoret. Men det er store bededag, så de er nok alle sammen i kirke, ikke før på mandag...

Jeg har mødt min første belgiske ven; den lokale togstations bestyrer. Venlig, hjælpsom, nærværende, alt-mulig manden, som sørger for at alt kører på skinner i RSG. Selv forhaven ved stationen går han og hygger sig med i disse behagelige forårsdage. En rigtig belgier, når de er bedst, afslappet, uhøjtidelig, i fred og harmoni med sig selv, og i takt med den omverden, der omgiver ham...

Jeg har også fundet min første løberute, og det er stort, da jeg kan mærke, at min krop ruster lidt fast, som dagene går... 'Le sentiers des pêcheurs' et smal sti gennem underskov og høje træer, mellem områdets prangende paladser og residenser....

Dag 4

Indfødsretskontoret skal have længere tid til at fremsende dokumentet, fordi de er midt i byggerod. Det er lang tid for en jobsøgende, som gerne vil ud af ingenmandsland!

Ambassaden prøver i dag at belære mig om, hvis der er nogle problemer med de belgiske myndigheder, så er de nok selvforskyldt! og så må jeg selv rode med det! … Undskyld, tillader De dem at antyde, at jeg som dansk statsborger er skyldig i min egen ambassades øjne indtil det modsatte er bevist? Jeg afslutter samtalen før mit andet raserianfald på kort tid - det første fik kommunefolkene glæde af...

Dette er allersidste dag for tilmelding på jobcenteret. Den lange tur ude i det flamske bagland, med 2 tog og 1 bus, sporadisk på grænselandet. Jeg forklarer på jobcentret, at jeg ikke har opnået registrering, men skal absolut have en erklæring om fremmøde med hjem, af hensyn til min dagpenge ret.

De ved ikke hvad jeg snakker om, jeg er nu ved at implodere i afmagt, og ser som den eneste udvej at skrue op for de melodramatiske anslag. Det lykkes mig omsider at få en håndskreven erklæring på nederlandsk, værsgo... kunne De så lige være venlig at maile den til min a-kasse, som vi må håbe har en sprogkyndig i egne rækker...

Hvor var det lige fri bevægelighed og lige rettigheder i Europa blev af i den manege, jeg nu bliver svunget rundt i... min vært advarede mig allerede på første dagen, og jeg må desværre give ham ret i hvert eneste udsagn.

Jeg kontakter arbejdsformidlingen i Bruxelles, og får nu at vide, at det hele er gået skævt, at jeg slet ikke skal fremvise alle de papirer, at jeg kan bare henvende mig hos dem... Ja så, nu forstår jeg slet ikke noget, sagde De ikke selv, at jeg skulle ud på larstyndskidsmark for at tilmelde mig hos Deres flamske rivaler? … Slet ikke normalt at de stiller så mange krav, det kan ikke passe... Jeg forsikrer Dem det passer, jeg har selv lige være igennem møllen!... Lad mig tale med den ansvarlige og jeg vender tilbage...

Hvor befriende, føler næsten, at jeg nu er dus med myndighederne, der er hul igennem!

… Jeg beklager, men jeg tog fejl. Da De er bosat i en flamsk kommune skal De tilmeldes dér, men de skal i hvert tilfælde ikke bruge noget civilregister, det er først når De får arbejde og vælger at blive boende...

Jeg er oprigtig lettet, var ellers begyndt at nærlæse adskillige artikler i EU-reglementet, som dokumentation i en retssag ved EU-domstolene... kan være jeg slipper for at bruge mere tid på det...!

Men De må kontakte en flamsk EURES vejleder, som må kunne sætte de andre [aber] på plads... Ja vel, betryggende at høre, og hvor finder jeg sådan en vejleder, alle sites er på nederlandsk, og de må i øvrigt ikke tale fransk med borgerne, har jeg ladet mig forstå... Min vært har fortalt mig, om en fortvivlet flamsk funktionær, som over for en oprørt borger, endte med at vifte med kæmpe skilt, hvor der stod, at han ikke måtte tale fransk på arbejde.

Dag 5

Der er ikke meget hjælp at få fra Danmark, hverken A-kassen eller Eures vejledere. Der bliver ikke lagt skjul på, at man er på egen hånd og selv må løse problemerne...

Jeg har i dag modtaget et langt ventet svar fra Actiris med info om mine muligheder i Bruxelles, som kunne have hjulpet mig på vej, hvis den var kommet tidligere i forløbet...

VDAB er håbløst. Jeg ringer og det tager dem over 20 min at finde et nummer til en Eures vejleder, efter de først har prøvet at lokke mig videre til Actiris, som just dagen før havde fortalt mig, at de ikke kunne hjælpe mig på flamsk territorium...

I dag træffer jeg min belgiske 'ven' nr 2 ( den første var jo stationsbestyreren i RSG ) en Eures vejleder i Kortrijk, som er meget behjælpelig og velorienteret, og som lover at foretage et par opkald til de andre involverede instanser. Hun ringer efterfølgende for at fortælle, at banen nu er fri, at alle misforståelser er klaret af vejen... Det er en lettelse uden lige, selvom jeg på dette tidspunkt føler mig aldeles drænet efter alle disse urimelig kampe, og ikke helt i stand til at nyde sejren...måske er det slet ikke færdigt endnu. Slaget er vundet, krigen fortsætter...

Jeg tropper tilbage til kommunen for at få mit 'déclaration de présence' eller rettere sagt 'melding van aanwezigheid', som gør min tilstedeværelse på belgisk territorium til officielt tåleligt.

Det bedste af det hele er, at jeg i nogen tid ( indtil jeg finder arbejde elle hvis jeg beslutter mig for at blive her over 3 måneder ) slipper for at forhandle videre med danske myndigheder og andre hårdnakkede og selvretfærdige funktionærer. Jeg kan nu begynde at rette blikket mod det, jeg er kommet for.

Tilbage til VDAB... for at komme derud håber jeg denne gang på en bus, men da centret ligger meget afsides og lige på den anden side af regional grænsen, dvs i fjendens walloniske territorium er der meget få afgange fra denne flamske højborg. Jeg prøver at tumle, og det lykkes også omsider... med en sydamerikaner, som mener, at det han giver ud, får han måske tilbage igen en dag... Jeg er blot meget taknemmelig! …. Skal vi ikke sende alle belgiere på livspraktik i Sydamerika måske endda på overførselsindkomster ??!!!

Denne gang har de fået instrukser fra højere i hierarkiet, og den går igennem. De får en PDU2, og lover at sende en SED009 til Danmark. Jeg står dog alligevel tilbage med en SED008, som de ikke vil tage imod. Den har de aldrig set før, de kender kun til SED009... så jeg må skuffet pakke den sammen igen... A-kassen respondere tørt, at det er en del af pakken, og det må de udenlandske myndigheder selv om...

Det lader til, at denne første uges strabadser nu er overstået, så jeg skynder mig at skylle hele dette cirkus ned med en god lille Stella, før jeg igen tager det lange tog tilbage...

Men jeg er udkørt. Det hele har været temmelig meningsløst og kafkask! Ville ønske jeg kunne være fri for at spænde rundt som en anden daglejrer eller anden rands borger...

Dag 6

Nu er tiden kommet til Bruxelles, endelig. Jeg er tilbage i hovedstaden, og det frankofone territorium. Tropper op på arbejdsformidling til et første møde... og endnu et tilbageslag. De vil endnu en gang set mit pas, selvom jeg allerede har fremvist det adskillige gange, og har nu en række papirer med – registrering på kommunen, på den flamske arbejdsformidling. Der er intet at gøre, jeg må vende tilbage. Et par timer senere lykkes det mig at få min sag behandlet, og slutte dagen med, at jeg nu er registreret som jøbsøgende i Bruxelles. De kan dog ikke give den fulde pakke hvad angår ydelser, fordi jeg er bosat i en flamsk kommune!

Jeg bliver dog taget godt imod af en vejleder, som giver mig en gratis mental rundvisning i det belgiske system, med omsvøb, og ikke uden en slags ja-undskyld-vores-system-er-så-tungt-at-danse-med ironi. Nu er jeg endelig kommet ind i varmen blandt 107.000 andre agenter, enhver udstyret med sin egen lille kode!